Foreningsret

En forening er en sammenslutning af personer med et fælles formål. Den øverste myndighed vil i reglen være en generalforsamling, hvor alle medlemmer kan deltage og stemme.

Retten til fri foreningsdannelse er sikret ved Grundloven. Som udgangspunkt bestemmer du selv, om du vil være medlem af en forening, men f.eks. i grundejerforeninger og ejerforeninger i ejerlejlighedsejendomme er der medlemspligt.

Legal Denmark kan rådgive om de særlige regler, der gælder oprettelse, registrering og drift af foreninger i Danmark, og hjælpe med at udvikle og omlægge aktiviteter og rådgive om foreningsorganisation og -økonomi.

VEDTÆGTERNE BESTEMMER

Foreningsretlige regler tager afsæt i almindelig praksis i danske foreninger. I den enkelte forening er der aftalefrihed, hvilket betyder, at det er vedtægterne, der bestemmer, hvad der gælder i den pågældende forening. Derfor er det vigtigt, foreningen sikrer sig, at man har et sæt vedtægter, der både er klare, og som samtidig tager højde for potentielle problemer og konflikter i foreningen.

Medlemmerne har pligt til at følge foreningens vedtægter samt de lovlige beslutninger, der bliver truffet på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.

FONDE OG FORENINGER

I Danmark etablerer man ofte en fond i tilknytning til foreningen. Fonden bidrager til finansiering af foreningens aktiviteter med midler fra erhvervsdrift, investeringer og donationer.
Med oprettelsen af en fond skaber man klar adskillelse mellem foreningens erhvervsmæssige aktiviteter i fondene og foreningens kulturelle, idrætsmæssige eller andre aktiviteter.


KONTAKT OS

BESTIL EN UFORPLIGTENDE SAMTALE

Den første samtale med en rådgiver er altid gratis. Vi vil under samtalen gennemgå din sag og lave en vurdering af, om det er en sag vi kan hjælpe med.

Hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores rådgivere, så udfyld skemaet og klik på knappen.

Translate »