Socialret

SOCIALRET

Sammen med det arbejdsretlige system, er socialretten i dag hovedforsørgelsessystem for mange voksne. Sociale rettigheder en vigtig bestanddel af det danske velfærdssamfund.

Sociale rettigheder inddeles i to typer rettigheder: pengerettigheder og omsorgsrettigheder. Pengerettighedernes hovedformål er at kompensere for indtægtstab ved sygdom, invaliditet, arbejdsløshed og alderdom. Arbejdskontrakten og den sociale sikring har derfor nær sammenhæng med hinanden. Omsorgsrettighedernes formål er at supplere eller erstatte den private egenomsorg.

Social sikring er i sin grundstruktur kendetegnet ved sit slægtskab til erstatningsretten og forsikringsretten. I Den Europæiske Union er social sikring en del af den frie bevægelighed for arbejdskraften, varer og tjenesteydelser og har derfor tillige grænseflader til konkurrenceretten. Socialretten er tillige kendetegnet ved, at mange sociale rettigheder er konventionsregulerede. Omsorgsrettigheder som handicapydelser og sygebehandling, har sammenhæng med sundhedsretten.

Områderne inden for socialretten som borgerne typisk henvender sig til sin lokale Kommune om, er:

  • Dagpenge, eks. i forbindelse med sygdom eller barsel- og forældreorlov
  • Kontanthjælp og aktiveringshjælp
  • Revalidering og fleksjob
  • Arbejdsløshed/ledighed
  • Beskæftigelsessystemet
  • Alle former for pension herunder bl.a. førtidspension, socialpension
  • Boligstøtte mv.
  • SU og uddannelse
  • Servicetilbud for ældre og handicappede
  • Rettigheder som følge af handicap herunder handicapydelser, hjemmehjælp, boformer
  • Pasningstilbud
  • Hjemmehjælp til ældre
  • Tilbud til børn med særlige behov
  • Tvangsfjernelse eller frivillig fjernelse af børn
  • Børnefamilieydelse og børnetilskud
  • Børne- og ungeydelsesloven
  • Adoption
  • Barsel
  • Rådgivning indenfor Psykiatriloven – Social og sundhedsret
  • Rådgivning indenfor Epidemiloven – Smitsomme sygdomme

Et stigende antal socialretlige sager forelægges de almindelige domstole, efter at de har været påklaget i det sociale klagesystem. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan vurdere om vi kan hjælpe dig i din sag.